I denne artikelserie gennemgår vi alle holdene til årets udgave af World Cup of Darts. Først ud er sidste års finalister, Østrig.
Spillere: Mensur Suljovic / Rusty-Jake Rodriguez
Rangering i World Cup of Darts: 12
Holdet består af samme konstellation som sidste år, nemlig Mensur Suljovic og Rusty-Jake Rodriguez. Under sidste års turnering nåede duoen hele vejen til finalen, hvor England dog blev for svære.
Holdet fik en stærk start på turneringen, hvor de i gruppespillet kun tabte ét leg i deres to kampe mod Kina og Guyana. I slutspillet besejrede de først Taiwan, inden de i kvartfinalen stod over for Kroatien i en gyser, som blev afgjort i kampens sidste leg. I semifinalen slog de Belgien med overbevisende 8-3.
Inden årets turnering er Østrig rangeret som nummer 12, lige efter Sverige, og det ville være en stor overraskelse, hvis holdet når lige så langt igen i år. Men som altid i holdturneringer handler det om, at spillerne trives sammen på scenen – noget de i den grad beviste sidste år.