Frem mod World Cup of Darts, der starter den 11. juni i Frankfurt, kommer vi til at præsentere alle de deltagende nationer. Vi har valgt kun at tage resultater med fra 2023 og frem, da turneringen fra det år blev ændret til et rent makkerformat. Her ser vi nærmere på Belgien.

Nationalitet: Belgien

Spillere: Mike De Decker / Dimitri Van den Bergh

Seedning: 6

Bedste resultat ved World Cup of Darts: Semifinale i 2023 og 2024

Placering ved World Cup of Darts 2025: Nummer to i gruppen bag Filippinerne

Odds på at vinde World Cup of Darts: 29.00

Sidste år var første gang, at Kim Huybrechts ikke var en del af Belgiens hold ved World Cup of Darts. Det endte dog med en stor skuffelse, da Mike De Decker og Dimitri Van den Bergh røg ud allerede i gruppespillet.

I år får belgierne mulighed for at tage revanche, og forventningerne til holdet er fortsat høje. Belgien har tidligere vist, hvor stærke de kan være i makkerformatet, hvilket semifinalerne i både 2023 og 2024 tydeligt understreger.

Formen hos både Mike De Decker og Dimitri Van den Bergh har dog været noget svingende gennem 2026, og ingen af de to profiler har for alvor imponeret på PDC Touren indtil videre i sæsonen.

Hvis Belgien skal gentage de stærke resultater fra de seneste år, bliver det afgørende, at begge spillere hurtigt finder rytmen og samspillet fra første kamp. Rammer de niveauet, har Belgien stadig kvaliteten til at spille med helt fremme i turneringen.