Frem mod World Cup of Darts, der starter den 11. juni i Frankfurt, kommer vi til at præsentere alle de deltagende nationer. Vi har valgt kun at tage resultater med fra 2023 og frem, da turneringen fra det år blev ændret til et rent makkerformat. Her ser vi nærmere på Italien.

Nationalitet: Italien

Spillere: Michele Turetta / Riccardo Castelli

Seedning: Useedet

Bedste resultat ved World Cup of Darts: Kvartfinale i 2024

Placering ved World Cup of Darts 2025: Nummer to i gruppen bag Holland

Odds på at vinde World Cup of Darts: 275.00

Italien stiller med en mindre ændring på holdet sammenlignet med de seneste år, hvor Massimo Dalla Rosa er blevet erstattet af Riccardo Castelli. Italiens største succes ved World Cup of Darts kom i 2024, hvor holdet pressede Belgien helt ud i et afgørende leg i kvartfinalen.

For Italien bliver det afgørende, at Michele Turetta rammer sit topniveau under turneringen. Turetta spiller i denne sæson på Challenge Touren, hvor han allerede har nået tre kvartfinaler og generelt vist et meget højt topniveau i sit spil.

Ved sin side får han i år Riccardo Castelli, som også konkurrerer på Challenge Touren. Castelli befinder sig i øjeblikket som nummer 137 på Challenge Tourens Order of Merit og kommer til Frankfurt med værdifuld erfaring fra det internationale miljø.

Hvis Italien formår at spille sig videre fra gruppespillet i årets turnering, vil det uden tvivl blive betragtet som en stærk præstation for det italienske hold.