Frem mod World Cup of Darts, der starter den 11. I juni i Frankfurt kommer vi til at præsentere samtlige deltagende nationer. Vi har valgt kun at tage resultater med fra 2023 og frem, da turneringen fra det år blev ændret til et rent makkerformat. Den første nation i vores optakt er USA.

Nationalitet: USA

Spillere: Adam Sevada / Stowe Buntz

Seedning: Useedet

Bedste resultat ved World Cup of Darts: Har aldrig spillet sig videre fra gruppespillet

Placering ved World Cup of Darts 2025: Nummer to i gruppen bag Hong Kong

Odds på at vinde World Cup of Darts: 150.00

USA stiller op med et helt nyt makkerpar i årets turnering. Sidste år repræsenterede Danny Lauby og Jules van Dongen nationen, men denne gang er det Adam Sevada og Stowe Buntz, der får chancen for at jagte amerikansk succes i Frankfurt.

Begge spillere kvalificerede sig til VM tidligere på sæsonen. Adam Sevada leverede en flot sejr over Matt Campbell i første runde, inden han efterfølgende tabte i tre sæt til Charlie Manby. Stowe Buntz sluttede VM allerede i første runde, hvor han måtte se sig besejret 3-1 af James Hurrell.

USA går ind i turneringen uden det store pres på skuldrene. Nationen har endnu aldrig spillet sig videre fra gruppespillet, selvom det flere gange har været meget tæt på. Med en fordelagtig lodtrækning vurderer vi dog, at amerikanerne absolut har mulighed for at skrive historie og sikre deres bedste resultat nogensinde ved World Cup of Darts.