Frem mod World Cup of Darts 2026, som begynder den 11. juni i Frankfurt, præsenterer vi alle de deltagende nationer. Vi har valgt kun at medtage resultater fra 2023 og frem, da turneringen fra dette år blev ændret til et rent makkerformat. Her er alt, du skal vide om Sydafrika.

Nationalitet: Sydafrika

Spillere: Devon Petersen / Graham Filby

Seedet: Useedet

Bedste placering ved World Cup of Darts: Ottendedelsfinale (2023, 2025)

Placering ved World Cup of Darts 2025: Ottendedelsfinale

Odds for at vinde World Cup of Darts 2026: 550.00

Sydafrika stod for en af de større overraskelser ved sidste års World Cup of Darts. Efter nederlaget i åbningskampen var der ikke mange, som troede på avancement fra gruppespillet. Men da Norge sensationelt besejrede Polen i gruppens sidste kamp, endte sydafrikanerne med at snuppe førstepladsen og sikre sig en plads i slutspillet.

I ottendedelsfinalen blev modstanden dog for stor. Nordirland viste høj klasse og sendte Sydafrika ud af turneringen uden de store problemer.

I årets udgave får Sydafrika debut på holdkortet i form af Graham Filby. Den talentfulde sydafrikaner har leveret flere stærke præstationer de seneste sæsoner og får nu muligheden for at repræsentere sit land på den største internationale scene. Ved hans side står den erfarne Devon Petersen, som endnu en gang skal forsøge at føre Sydafrika videre i turneringen.

På papiret ser det svært ud for Sydafrika at gentage succesen fra sidste år. Konkurrencen er hård, og holdet hører ikke til blandt favoritterne. Lykkes det Petersen og Filby at spille sig videre fra gruppespillet, vil det derfor være en stærk præstation og endnu et bevis på, at Sydafrika kan drille nationer med langt større profiler på holdet.