Navn: Gary Anderson
Alder: 54 år
Nationalitet: Skotland
Bedste placering ved tidligere VM: Vinder
Odds på at vinde Dart-VM 2026: 50.00
Den rutinerede Gary Anderson – bedre kendt som The Flying Scotsman – har en af sportens mest imponerende meritlister. Hans to VM-titler fra 2015 og 2016 står stadig som karrierens helt store højdepunkter. Sidste år blev dog alt andet end vellykket for skotten, der røg ud allerede i sin første kamp med et klart 3-0-nederlag mod Jeffrey de Graaf.
I år har Anderson haft det svært på Players Championship-touren, men til gengæld har han leveret markant bedre resultater på Europa Touren. Ud af sine fem ET-optrædener har han nået to finaler og yderligere en semifinale. Han tog en overbevisende 8-0-sejr mod Andrew Gilding i finalen i Sindelfingen, mens han tabte finalen i Kiel til Gerwyn Price.
Får Anderson først rytmen og flyet i gang under VM, kan han stadig være en reel outsider til titlen. I sin åbningskamp møder han englænderen Adam Hunt.






