Navn: Gerwyn Price
Alder: 40 år
Nationalitet: Wales
Bedste placering ved tidligere VM: Vinder
Odds på at vinde Dart-VM 2026: 15.00
Gerwyn Price, der tidligere spillede professionel rugby, blev verdensmester på Alexandra Palace under covid-året 2021. Denne gang jagter han titlen foran fulde tribuner, og motivationen er større end nogensinde.
Sæsonen har været stærk for Price. Han har nået seks finaler på Players Championship-touren og vundet fire af dem, og dertil leveret stabile præstationer i de store majors. Det er blevet til semifinaler i Grand Slam, Players Championship Finals, Premier League og World Series – en klar indikation på, at Price fortsat er blandt de mest stabile topnavne i sporten. Den største bekymring for waliseren er dog Luke Littler. Price havde tidligere et mentalt overtag, men har nu tabt otte kampe i træk mod wonderkidden.
Ved sidste års VM nåede Price kvartfinalen, men blev slået ud af Chris Dobey. Generelt ramte Price aldrig sit topniveau i turneringen. Faktisk var hans højeste average i hele mesterskabet 92,74 – også i kvartfinalen mod Dobey.
I årets VM håber mange at se den mest fokuserede udgave af Price fra første dart. Hans første modstander bliver Adam Gawlas, og Price ved, at en stærk start er nødvendig, hvis han vil tage endnu et skridt mod en ny verdensmestertitel.






