Navn: Luke Littler
Alder: 18 år
Nationalitet: England
Bedste placering ved tidligere VM: Vinder 2025
Odds på at vinde Dart-VM 2026: 1,90
Luke Littler har fortsat sin imponerende dominans i dartverdenen gennem 2025. Efter VM-triumfen sidste år fulgte han op med sejre i blandt andet UK Open, World Grand Prix, World Matchplay og Players Championship Finals. Hans niveau gennem de seneste 11 måneder har været fuldstændigt sensationelt. Den eneste store skuffelse i år kom ved World Cup of Darts, hvor han og Luke Humphries røg ud allerede i deres første kamp mod Tyskland.
I løbet af sæsonen har Littler leveret to ni-dartere, og begge gange afsluttede han med t17 og d15. Ved sidste års VM var han kun millimeter fra endnu en ni-darter mod Ryan Meikle i et sæt, hvor han snittede 140,91 – det højeste gennemsnit, der nogensinde er registreret på VM-scenen.
Littler går ind til årets mesterskab som den helt store favorit til at forsvare sin titel fra 2024. I sin åbningskamp møder han litauiske Darius Labanauskas. Hvis Littler har haft en enkelt svaghed i år, så er det, at han nogle gange starter kampene en smule menneskeligt – for så at slå over i ren maskinmode og blive bedre for hvert eneste leg.






