Navn: Michael van Gerwen
Alder: 36 år
Nationalitet: Holland
Bedste VM-placering: Vinder 2014, 2017 og 2019
Odds på at vinde Dart-VM 2026: 11,00

Michael van Gerwen har haft et lidt rodet 2025, hvor han blandt andet missede kvalifikationen til Players Championship Finals – noget man sjældent forbinder med den hollandske superstjerne. Alligevel kom der store lyspunkter. Hans største bedrift i 2025 var sejren i World Series of Darts Finals, hvor han for sjette gang i karrieren kunne løfte trofæet. I finalen slog han Luke Littler med 11-7, og det må uden tvivl have været en ekstra tilfredsstillende sejr, da det netop var Littler, der slog van Gerwen i VM-finalen året før.

Indtil finalen leverede van Gerwen fremragende dart gennem hele turneringen, og det var først i kvartfinalen, han for alvor blev presset. Denne gang af Cullen Rydz. Her viste MvG stor tålmodighed og ro, noget der er helt afgørende i set-formatet.

Den rutinerede hollænder går ind til VM som en af de helt store udfordrere, og det bliver spændende at se, om han kan fortsætte med at levere på scenen i Ally Pally, hvor han har skrevet så mange kapitler i sin karriere.

Vil du læse mere om Dart-VM 2026, med information om spillere, kampprogram, datoer, tv-tider, spiltips og meget mere, så kan du gøre det HER.