Navn: Thibault Tricole
Alder: 36 år
Nationalitet: Frankrig
Bedste placering ved tidligere VM: Top 64
Odds på at vinde Dart-VM 2026: 1000.00

Thibault Tricole er uden tvivl Frankrigs bedste dartspiller. Den 36-årige franskmand har haft sit tourkort siden 2024, og hans største resultater i år tæller en tredje runde på Europa Touren i Budapest samt to kvartfinaler på Players Championship-touren.

Dette bliver tredje gang, Tricole får chancen på scenen i Alexandra Palace. Ved begge sine tidligere optrædener har han vundet sin åbningskamp, men hver gang røget ud i anden runde. Sidste år måtte han se sig slået af Luke Humphries.

I årets VM møder Tricole japaneren Motomu Sakai i første runde. Vinderen går videre til et opgør mod enten Ross Smith eller den svenske Andreas Harrysson. Tricole får brug for et stærkt verdensmesterskab, hvis han skal sikre sit tourkort til næste sæson.