Mellem den 18. og 26. juli spilles World Matchplay i Winter Gardens i Blackpool. Frem mod turneringsstart præsenterer vi alle deltagerne. Her ser vi nærmere på Andrew Gilding.

Navn: Andrew Gilding

Alder: 55 år

Nationalitet: England

PDC-rangliste: Nr. 25

Bedste resultat ved World Matchplay: Kvartfinale

Odds på at vinde turneringen: 201,00

Andrew Gilding har været en af de mest stabile spillere ved de seneste udgaver af World Matchplay. De to seneste år er han nået til kvartfinalen, og en ny plads blandt de sidste otte vil igen være et stærkt resultat for den rutinerede englænder.

I løbet af 2026 har Gilding leveret flere solide præstationer. Han har nået tre kvartfinaler på European Tour og tre finaler på Players Championship-touren, hvor han blandt andet vandt Players Championship 16.

Generalen op til World Matchplay blev dog ikke den ønskede. Ved den sidste European Tour-turnering før Blackpool røg Gilding ud allerede i første runde efter et nederlag til Rob Owen.

I første runde af World Matchplay venter en af turneringens sværeste opgaver, når han møder Michael van Gerwen.