Finalen ved Grand Slam of Darts 2025 lignede næsten en forsmag på den kommende VM-finale i 2026: Luke Humphries mod Luke Littler. De to spillere, der fuldstændig dominerer dartverdenen lige nu. Endnu en gang var det 18-årige Littler, der trak det længste strå med en fremragende præstation, titlelforsvar og et historisk spring op som verdensetter. Spørgsmålet er nu: hvem kan stoppe ham om få uger ved VM?
Dette var den sjette store finale mellem Humphries og Littler på to år et tydeligt bevis på, hvem der i øjeblikket sætter dagsordenen i sporten.
Humphries har siddet tungt på førstepladsen siden sin VM-triumf i 2024, mens Littler har stormet op gennem ranglisten i et tempo, vi aldrig har set før. Efter årets Grand Slam er tronskiftet en realitet. Littler bliver den yngste verdensetter i PDC’s historie – blot 18 år gammel. Den tidligere rekordtilhører Michael van Gerwen, der blev nummer ét som 24-årig i 2014.
Finalen levede fuldt ud op til forventningerne. Begge spillere snittede over 107 efter fem legs, og kampen var tæt frem til 9–9. Her trak Littler fra, tog tre legs i træk og bragte sig foran 12–9. Humphries kæmpede videre, men kunne ikke hente det tabte. Littler vandt med 16–11 og løftede Grand Slam-trofæet for andet år i træk, nu som verdensetter.






