Nordirland kunne løfte trofæet i World Cup of Darts 2025, efter en uforglemmelig og dramatisk finalesejr mod et stærkt walisisk hold. Det var Daryl Gurney, som til sidst holdt nerverne i ro og satte den afgørende matchpil i doublen, der sikrede sejren med 10-9.

Årets udgave af World Cup of Darts bød på spænding fra start til slut, og det er svært at opsummere turneringen kort – fuld af overraskelser, tårnhøj kvalitet og intense opgør mellem verdens bedste dartspillere.

Da England sensationelt røg ud i ottendedelsfinalen mod Tyskland, åbnede turneringen sig op. Mange havde forventet at se Wales, med Gerwyn Price og Jonny Clayton, tage deres tredje titel – og duoen spillede fremragende hele vejen frem til finalen. Men her blev de stoppet af det nordirske par Josh Rock og Daryl Gurney, som leverede på absolut højeste niveau.

Josh Rock var en af turneringens store profiler. I finalen trådte han for alvor i karakter som holdets kaptajn, hvor han leverede 9 perfekte 180’ere og sluttede med et imponerende gennemsnit på 107,88. En præstation, der vil blive husket i dartverdenen længe.

Efter finalen udspillede der sig rørende scener på scenen, hvor begge nordirske spillere græd af glæde. Samtidig hyldede Wales deres modstandere med respekt og sportsånd og blev stående under hele præmieceremonien.

Resultater fra finaledagen – World Cup of Darts 2025

Finale
Nordirland – Wales: 10-9

Semifinaler
Nordirland – Tyskland: 8-1
Wales – Holland: 8-5

Kvartfinaler
Nordirland – Irland: 8-5
Wales – Hongkong: 8-4
Holland – Tjekkiet: 8-2
Tyskland – Australien: 8-7