Dart-sæsonen 2026 skydes i gang, når Bahrain Darts Masters løber af stablen. Turneringen markerer den officielle sæsonstart for Professional Darts Corporation og samler flere af verdens bedste spillere.
VM sluttede desværre lidt tamt efter nytår, selv om turneringen bød på masser af tætte opgør i de første runder. Hverken kvartfinaler, semifinaler eller finalen fik helt den dramatik, man normalt håber på i dart på topniveau.
Nu rettes fokus mod Bahrain, hvor vi ud over de to lokale spillere Abdulla Saeed og Basem Mahmood også får et stærkt internationalt felt. Spilleren, der især er værd at holde øje med i starten af 2026, er Luke Humphries. Han leverede stærke præstationer i de indledende runder ved VM, men røg noget overraskende ud i kvartfinalen mod Gian van Veen. Det nederlag ligner noget, der kan tænde ekstra motivation hos englænderen.
Turneringsformatet taler også til Humphries’ fordel. Første og anden runde spilles bedst af 11 legs, semifinalerne bedst af 13, mens finalen afgøres over 15 legs. De kortere kampe øger efter vores vurdering hans chancer, især i en potentiel duel mod Luke Littler, hvor et langt format ofte favoriserer den mest stabile spiller over tid.
Når oddsene ligger helt oppe i 5,40 på, at Luke Humphries løfter trofæet fredag, vurderer vi det som et særdeles attraktivt spil.
Spilstop 16. januar kl. 18.00







